VINHANDEL

Havnebaren er også en vinhandel. Og en særlig én af slagsen. Vi har et stort udvalg af spændende vine, som kun er at finde på Gudhjem Havn og i vores lille vinhandel Le Pinard i Torvehallerne i København. Så der er meget lang vej til supermarkedets vinhylder.

De fleste af vores vine er fra SydFrankrig; Languedoc, Rhône og Roussillon. Fine og lette, bamsede og tykke. Vi har det hele. Men fælles for dem alle er, at de er økologiske, mange er biodynamiske og alle er lavet ved håndkraft og uden en masse mærkelig kemi. Det vil sige ingen høstmaskiner, ingen industrigær, ingen mekanisk eller kemisk manipulation og ingen hovedpine dagen efter.

Vi arbejder sammen med andre vinimportører, som har samme indstilling til god vin, som vi har. Derfor har vi også vine fra andre dele af Frankrig og Europa.

Meget af vores vin koster mellem 100 og 150 kr. Vi har også flasker til under 100 kr, og hvis vi ikke har udsolgt, har vi Bag in Box til 195 kr. for 3 liter. De lidt dyrere sager, som f.eks. gode champagner, er bestemt også at finde på Provianten.